Slået op d.

Hvorfor en socialøkonomisk webshop?

Så vi kan gøre en forskel

Butik med Logik er en webshop drevet af Munk og Rasmussen Aps. 

Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår – men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for udsatte eller finde svar på udfordringer som miljø og sundhed. Så har du en socialøkonomisk virksomhed.

Det er en relativ ny og anderledes virksomhedsform. Vi bruger samme forretningsprincipper, arbejder under samme betingelser som traditionelle virksomheder, med samme ønske om at tjene penge og samme forventninger til medarbejderne.

Der er dog forskelle…

En socialøkonomisk virksomhed som Munk og Rasmussen Aps.er grundlagt af tre ildsjæle/iværksættere, der ser et socialt og samfundsmæssigt problem.

Vi bruger størstedelen af indtjening på at skabe plads og nye muligheder for mennesker der af forskellige grunde befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet og har brug for hjælp til at komme tilbage i arbejde.

En socialøkonomisk virksomhed ser udsatte som en ressource der kan bidrage aktivt til samfundet. Ved at tænke innovativt kan vi tilbyde anderledes arbejdspladser med plads til forskellighed. Det skaber velfærd og modvirker social eksklusion.

Vi har et mål…

Nemlig at hjælpe mennesker videre på arbejdsmarkedet eller i uddannelse på vilkår der passer til den enkelte.
Det vigtigste er, at personen rykker sig både personligt og fagligt bla. gennem kompetanceudvikling og jobtræning.

For nogen kan et forløb i en socialøkonomisk virksomhed ende i et helt almindeligt job på helt almindelige vilkår, for andre er målet at komme nogle skridt videre.

Men uanset hvor succesbaren ligger vil det at høre til, kunne bidrage og ikke mindst forsørge sig selv, give livsglæde og større selvværd.

Når du handler hos os i Butik med Logik…

Køber du ikke kun miljørigtige og bæredygtige produkter, men du støtter også op om et fantastisk projekt hvor mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får hjælp og støtte til at komme tilbage i arbejde på individuelle vilkår.

Vi synes selv vi har en skøn og positiv arbejdsplads med højt til loftet og plads til forskellighed.

Og vi glæder os meget til at betjene dig.
Mange varme hilsener
Butik med Logik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *